ALLE MULEPOSER/INDKØBSNET ER KRAFTIGT NEDSAT OG ALLE GAVEPOSER ER NEDSAT TIL 35.00 KR. PR. STK.

Om byLIS





Jeg hedder Lis Gade Liebach og er stifter og indehaver af byLIS.
Jeg er på ingen måde fanatiker i forhold til mit eget forbrug af ressourcer. Men jeg er gennem årene blevet mere og mere opmærksom på, i hvor høj grad vi ødelægger kloden, med det overforbrug vi har af alt muligt. Jeg ændrer selv langsomt vaner og livsstil efterhånden, som jeg finder ud af hvor mange hverdagsting, som let kan udskiftes med noget som i længden er både bedre og ofte også langt billigere og som har en meget mindre påvirkning af både os selv om miljøet.

MISSION

Jeg vil gerne med denne side give mulighed for og inspirere til en mere bæredygtig livsstil.
Produkterne, der kan købes i webshoppen, har alle en eller anden bæredygtig funktion og er dermed medvirkende til at skåne miljøet i større eller mindre grad.
Jo flere vi er som gør lidt, jo større betydning vil dette få og vi skal aldrig undervurdere vores magt som forbrugere.
Det kan næsten ikke siges bedre end med Gandhis ord: ”Be the change that you wish to see in the world”.

PASSION

Jeg går meget op i bæredygtighed, miljø, sundhed, natur, dyrevelfærd og i det hele taget hensyntagen til alt levende. Jeg har i flere år siddet og brugt mange timer daglig på Facebook, hvor jeg har delt en masse information omkring, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted at leve. Jeg har i den sammenhæng ofte tænkt, at informationsdeling er godt men ikke nok. Jeg har længe ønsket at gøre mere. Da jeg er vild med at sy, har meget viden om IT og internet, har en medfødt købmand i maven samt en årelang passion for med omtanke at skabe en bedre verden, så blev det efterhånden klart for mig, hvad jeg fremover skal beskæftige mig med. Jeg vil på sigt gerne kunne leve af denne webshop, men hovedformålet er at skabe bevidsthed og inspirere til nye vaner. Derfor syr og sælger jeg også ting med en meget lille timeløn i stedet for bare at importere alle mine varer. Jeg har uendeligt mange idéer til, hvad der skal sælges i shoppen, men jeg vælger at starte i det små og lade den vokse efterhånden, som omsætningen vokser.

Hvis du støder på produkter, som du synes byLIS bør forhandle, så send gerne en mail. Så vil jeg tage det med i mine overvejelser i takt med at sortimentet udvides.

KRITERIER FOR PRODUKTVALG

  • Produkter som f.eks. indkøbsnet, tasker og poser som kan bruges mange gange og dermed sparer en stor mængde plastikposer.
  • Produkter lavet i bæredygtige materialer som økologisk bomuld, hamp, hør, bambus, tencel, modal o.lign.
  • Produkter lavet i genbrugte materialer.
  • Produkter som er lavet af stof eller ting, som folk har liggende og ikke bruger. 
  • Produkter produceret under Fair Trade forhold.
  • Produkter som har en overskuelig samt gennemskuelig liste af ingredienser og eller materialer.
  • God værdi for pengene og lang levetid.

EMBALLAGE

Jeg forsøger så vidt muligt at benytte bæredygtig emballage. Det kan være poser lavet af genbrugsplast, genbrugt emballage, fyld i kasser af gamle aviser eller fra leverancer leveret til butikken andre steder fra.

LOGO

Logoet symboliserer kloden, vandet, naturen, det levende og helheden.