ALLE MULEPOSER/INDKØBSNET ER KRAFTIGT NEDSAT OG ALLE GAVEPOSER ER NEDSAT TIL 35.00 KR. PR. STK.

PUL - Polyurethane Laminate

Polyurethane laminate er en tynd, fleksibel og vandtæt membran, som er den mest miljøvenlige kemiske måde hvorpå man kan gøre tekstiler vandtætte. 

PUL bruges f.eks. til moderne stofbleer, hagesmække, tisseunderlag, ammeindlæg, stofbind, betræk til puslepude, toilettasker og meget andet. 
Bruges også til wetbags til badetøj, brugte klude, stofbleer mm.

Al PUL der bruges hos byLIS er godkendt til fødevarer og er derfor også meget velegnet til frugtposer og snackposer.

PUL-stof fremstilles ved at man ved varmebehandling ”smelter” et lag PUL på et tyndt lag polyesterstof, der så bliver vandtæt på den ene side, men blødt på den anden. PUL er åndbart hvilket betyder at det frigiver varme og vanddamp. Det kan strækkes på tværs af stoffet.

PUL er en moderne og smart stoftype, der gør det muligt at spare både i husholdningsbudgettet og i forhold til miljøet, ved at vaske og genbruge mange husholdningsprodukter.

Når man syr i PUL kommer der små huller efter nålen. Disse huller lukker sig efter den første vask.

PUL kan vaskes i vaskemaskine ved op til 60 grader eller den kan hurtigt og nemt håndvaskes med lidt opvaskemiddel under hanen.