FRI FRAGT VED KØB OVER 500 KRONER

Vejledning i stofvalg til "Vokser Med Barnet" på bestilling

"Vokser Med Barnet" modellerne er designet til at kunne passe barnet i lang tid bl.a. ved at der vælges et stof med godt med stræk i. 

Jersey er et strækstof, der både strækker sig godt og i brug genvinder sin form på grund af den mængde elastan, der er tilsat.
Når det bruges til f.eks. ribkanter holder disse sig pænt uden at blive slappe i stoffet.

Jersey er et godt valg til ribkanter til "Vokser Med Barnet" modellerne.
Det er dog også muligt at bruge interlock, som giver et ret pænt resultat, men dette genvinder først sin form, når det bliver vasket. 
Til ribben øverst på bukser anbefaler jeg kun jersey eller rigtigt rib-stof.
Rib-stof er lidt tykkere og derfor kan en foldet rib virke lidt klumpet ved brug af denne type stof. Det er dog mest ved de mindste størrelser.

Der kan være enkelte af mine jerseystoffer, som ikke er helt så elastiske som andre. Hvis jeg vurderer at det stof, du har valgt ikke egner sig til f.eks. en halskant til den mindste størrelse, så vil du blive kontaktet.
Det er vigtigt, at der er stræk nok til at tøjet kan trækkes over hovedet på barnet.

Er du i tvivl, så tøv ikke med at kontakte mig via hjemmesidens kontaktformular eller via mail kontakt@bylis.dk

OBS: Hvis der står Udsolgt på et stykke stof, så er det kun fordi den ikke kan købes som metervare. Så længe den kan ses i webshoppen er det muligt at tilvælge den. Dog kan der være så lidt på lager, at det kun kan bruges til mindre dele / detaljer.